Historie
Den første Matriarklejr i Danmark blev stiftet den 27. januar 1979 i Aarhus i Varna Palæet og fik navnet lejr nr. 1 Sara. Derfra udgik nye lejre som i dag omfatter 13 matriarklejre i Danmark.
Matriarklejr nr. 8 Lyset fungerede som forening i fjorten måneder, herefterr blev institureringen til en realietet. Den 1. maj 1993 modtog man Storlogens godkendelsen.
Matriarklejr nr. 8 Lyset var en realitet med hjemsted i Odd Fellow Palæet, Boulevarden 20, Aalborg.
At lejren fik navnet Lyset forklares med, at man betragter lys som en form for energi, der udstråler fra en lyskilde.
Lys spreder varme og er lejrens mål: At sprede varme - sprede glæde blandt sine medlemmer, tydeliggjort i vort segl og tæppe, med ordene:
"Hvor der er mørke, lad mig tænde lys."
Matriarklejren har 3 grader, der benævnes Troens, Håbets og Bamhjertighedens grad, og man arbejder med personlig udvikling inden for disse områder.
Matriarklejr nr. 8 Lyset har i mange år været venskabslejr med Rebekkalejr nr. 8 Agder i Kristiansand, Norge.
Lejrene besøger hinanden hver andet år med det formål at vedligeholde et varmt venskab og udveksle erfaringer.
Den den 1. maj 2018 kunne Matriarklejr nr. 8 Lyset fejre sin 25 års stiftelsesdag.
Lørdag den 5. maj 2018 blev dagen fejret med Festlejr og efterfølgende Festmiddag med lejrens matriarker og inviterede gæster med ledsagere.